Bopæl: Højbjerg

Beskæftigelse: Afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Kvindehuset

Kontakt: stempurnima@gmail.com

Purnima Erichsen

Jeg hedder Purnima Erichsen.

Jeg er gift, har to børn og bor sammen med min familie i Højbjerg ved Aarhus. Jeg kom til Danmark som barn grundet borgerkrigen på Sri Lanka. Jeg har haft Aarhus som min base gennem de seneste 20 år. 

Professionelt er jeg speciallæge og ansat som afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital. Jeg har pt. taget orlov for at arbejde med udsatte borgeres sundhed i kommunalt regi. Derudover har jeg over 15 års erfaring indenfor civilsamfundet og frivillighed, primært indenfor integration, ligestilling og folkesundhed.

Jeg tror på et balanceret samfund med plads til frihed og fællesskab. Med plads til den stærke og med plads til at vi løfter den svage medborger på fode igen. Jeg sætter pris på Danmark, den overordnede samfundsmodel og de grundlæggende frihedsrettigheder vi har i Danmark. Dem må vi ikke tage for givet. Jeg er kommet til Danmark som barn og ved hvordan en krig kan destruere et samfund. Vi må passe på hinanden. Jeg tror vi kommer langt med anstændighed, ansvarlighed og almen sund fornuft. Jeg tror på Danmark, demokratiet og at min stemme tæller. Jeg tror på at borgerne ønsker politikere, der kender hverdagen og virkeligheden ud i samfundet. 

Politik handler for mig om virkeligheden. Om ve og vel. Om velfærd. Om vækst og velstand. Om viden. Om værdier.  Om visioner. Om viljen til at stå fast hvor det kræver. Om viljen til at forandre hvor det er nødvendigt og tiltrængt. Om velvillighed til at samarbejde på tværs. Om verden. Om vores hverdag.

Jeg går ind i politik, fordi jeg har ambitioner på vegne af vores by og region. Fordi jeg grundlæggende tror på, jeg kan gøre en positiv forskel og kan bidrage med min livs- og erhvervserfaring, ideer og visioner. Fordi jeg gerne vil være med til at skabe en bedre, balanceret og børnevenligt samfund. Det kan vi, når vi vil og tør.

Mine mærkesager

En sundere by og region – menneske før systemet

Gennem mine mange år som læge har jeg altid forsøgt at sætte patienten i centrum – længe før det blev et moderne slogan. At møde patienten med nærhed, værdighed og faglighed har været min prioritet. Den tilgang vil jeg tilstræbe i politik – menneske før systemet.

Ligestilling og bedre integration – et samlet og trygt Danmark

Jeg tror på frihed til forskellighed, men med fælles fundament. Mange medborgere med udenlandsk herkomst gør det godt og er en del af vores samfund, men der eksisterer desværre steder, hvor vi ser parallelsamfund med egne regler, høj kriminalitet og forældede normer.

Et samfund der hænger sammen – også i fremtiden

Vi har et godt udgangspunkt – et frit og rigt samfund med frihedsrettigheder, adgang til veldrevne sygehuse og skoler, god infrastruktur, berigende kulturliv og skøn natur. Det gode vi har, må vi ikke tage for givet og samtidig er der plads til forbedringer.

Erhvervsliv

Læserbreve

Mine mærkesager

En sundere by og region – menneske før systemet

Gennem mine mange år som læge har jeg altid forsøgt at sætte patienten i centrum – længe før det blev et moderne slogan. At møde patienten med nærhed, værdighed og faglighed har været min prioritet. Den tilgang vil jeg tilstræbe i politik – menneske før systemet.

Nærhed og tryghed – styrk familielægerne og det akutte beredskab

Alle patienter er individer og derfor findes ingen one-size-fits-all model. Nogle gange drejer det sig om brækket finger, andre gange ny hjerteklap eller psykiatrisk hjælp. Hvert behov kræver sin ekspertise. Der skal være mulighed for den nære og akutte sundhedshjælp samtidig med der er tilgængelig specialiseret ekspertise for alle byens og regionens borgere.
Vi skal derfor have styrket familielægerne. Vi skal uddanne flere af dem og sørge for det er attraktivt for dem at drive praksis – alle steder i regionen. Vi skal styrke det akutte beredskab og sygehuse, så borgerne kan få akut hjælp, der hvor de bor.

Værn om Aarhus Universitetshospital – stop centralisering

Vi må værne om Aarhus Universitetshospital, så alle danskere i regionen har et højt specialiseret sygehus. Vi har nylig set et eksempel på et forsøg på centralisering, hvor Rigshospitalet vil have samlet børnekræftbehandling. Der var hverken faglige eller etiske argumenter herfor, tværtimod. Heldigvis blev ideen stoppet, takket være borgerne og fagpersoners opråb.
Vi skal prioritere forskning, gerne i samarbejde med erhvervslivet og internationale aktører, så vi fortsat kan have et højt specialiseret sygehus i verdensklasse til gavn for os alle sammen i regionen.

Mere patient og mindre papirarbejde – prioritér kerneopgaven

Faglighed eller nok tid til patienten kommer ikke af sig selv. Vi skal have fjernet unødig bureaukrati, styring og give plads til kerneydelser og kvalitet. Vi skal lade dem, der har forstand på sygdom, behandling og pleje gøre det, de er bedst til.

Sammenhængende forløb for borgeren – bedre samarbejde mellem kommune, region og praksis

I takt med vi lever længere, hvilket er positivt, må vi forvente flere ældre medborgere med multisygdomme og polyfarmaci til følge. Det er ikke nok med udredning og behandling. Efterforløbet skal også være i orden efter et indlæggelsesforløb. Der er et godt udgangspunkt i vores sundhedsvæsen, men et endnu tættere samarbejde mellem regionen, kommunerne og praksissektoren er en forudsætning for optimal, helhedsorienteret og værdigt forløb for den enkelte patient.

Fokus på forebyggelse – mere lighed i sundhed.

Helbred er en værdi i sig selv, men godt helbred er desuden en vigtig ressource for at leve det liv man nu ønsker. Det koster både på livskvalitet og leveår at have flere kroniske sygdomme. Vi skal satse mere på forebyggelse – det kan godt betale sig både fra et helbredsmæssigt og et samfundsøkonomisk perspektiv.
Desuden er ulighed i sundhed er stigende – både inden for somatikken og psykiatrien. Hjemløse, misbrugere, mennesker med psykiske sygdomme m.fl. er særligt udsatte. Der må sættes tidligt ind med forebyggelse, med tilpassede og tværgående tiltag – i et tæt samarbejde mellem borgeren, familielægen, regionen, kommunale sundhedstilbud og evt. civilsamfundet.

Ligestilling og bedre integration – et samlet og trygt Danmark

Jeg tror på frihed til forskellighed, men med fælles fundament. Mange medborgere med udenlandsk herkomst gør det godt og er en del af vores samfund, men der eksisterer desværre steder, hvor vi ser parallelsamfund med egne regler, høj kriminalitet og forældede normer, hvor specielt piger og kvinder udsættes for negativ social kontrol og dermed ikke ses ligeværdige som drenge og mænd. Det må vi gøre noget ved.

Jeg vil arbejde for et samlet og trygt samfund, hvor vi tager ansvar og behandler hinanden ligeværdige uanset køn, etnicitet, handicap, seksuel orientering mv. og med respekt for Grundloven.
Integration og medborgerskab sker bedst gennem – udover gode danskkundskaber – gode fællesskaber. Gennem venskab. Gennem naboskab. Gennem ægteskab. Gennem arbejdsfællesskab. Gennem foreningsfælleskab. Gennem aktivt medborgerskab.

Vi skal styrke civilsamfundet, idræt- og foreningsfællesskaber, så der findes alternative sunde fællesskaber for børn- og unge, så de ikke ryger ind i kriminalitet og misbrug, men kan fortsætte med en uddannelse, læreplads mv. Vi må sikre arbejdspladser, så både mænd såvel som kvinder bliver selvforsørgende.

Et samfund der hænger sammen – også i fremtiden

Vi har et godt udgangspunkt – et frit og rigt samfund med frihedsrettigheder, adgang til veldrevne sygehuse og skoler, god infrastruktur, berigende kulturliv og skøn natur. Det gode vi har, må vi ikke tage for givet og samtidig er der plads til forbedringer. Jeg ønsker et samfund der hænger sammen – også i fremtiden. Vi har et ansvar for os selv, hinanden og kloden.

Jeg har gennem mit lægeliv mødt mange triste menneskeskæbner i alle livets faser. Fra den ensomme ældre til børn- og unge, der var blevet svigtet af voksne eller systemet. Specielt hos børn- og unge ses der stigning i mental mistrivsel. Vi har børn- og unge, der mobbes digitalt. Vores unge har Europas største alkoholrekord. Vi må insistere på at gøre det bedre. Jeg vil arbejde for at sætte tidligt ind, sørge for at få skabt flere sunde fællesskaber i lokalområdet, tværs af sektorer og bakke op om dem, der allerede gør det godt – om det så er en børnehave, lokal skole eller en uddannelsesinstitution.