Besøg hos Kredsløb
Mette Skautrup og Christian Baller har i start maj været på besøg ved Kredsløb i Lisbjerg. Her fik de mere indsigt i, hvad der sker med alt det affald, vi producerer. I Kredsløb Lisbjerg genanvendes rigtig meget affald, og omdannes til en masse nyttige ting. Eksempelvis kan byggeaffald blive til fliser, vejbelægning samt grundlaget for grønt på taget. Grøn affald bliver i flydende form leveret til biogasanlæg. Derudover kan der skabes varme, ved forbrændingen af affald. Mette Skautrup udtaler herom: ”Jeg bliver så imponeret over at se, hvordan affald kan anvendes som en ressource”.
Genanvendelsen af affald understøtter i høj grad hele den grønne omstilling. Når vi genbruger, kan vi udnytte ressourcerne langt bedre, og dermed reducere behovet for at producere nyt. Gode teknologier og innovative løsninger er essentielle i kampen om at blive en grønnere by.