Det er en voldsom tid, vi lever i

Af Mona Juul, Folketingsmedlem & Formand, Det Konservative Folkeparti

Kære Aarhus Konservative Vælgerforening

Det er en voldsom tid, vi lever i med krig – også i Europa – og synlige tegn på klimaforandringer og dårligt vandmiljø. Men også med mange danskeres udfordringer med ensomhed og trivsel. Og særligt børnefamilierne føler sig pressede. Alt det påvirker selvfølgelig, hvad vi har politisk fokus på. Krig, klima og kærlighed kunne man kalde det.

Det var præcis, de emner jeg tog op på det ekstraordinære landsråd i foråret, og det er præcis, de politiske prioriteter vi fortsat har. Vores forsvar må og skal styrkes, så vi kan forsvare os selv. Vores klima og natur skal videregives til næste generation, bedre end vi selv har fået det. Vi skal skabe rammerne for, at familierne kan sænke skuldrene.

Med hensyn til vores forsvar er vi i Det Konservative Folkeparti klar til at bruge op mod 3 procent af vores BNP på forsvaret. Hvis det bliver nødvendigt. Det er dermed ikke en målsætning, for vi skal selvfølgelig ikke bruge flere midler end højest nødvendigt. Men vi kan og skal på ingen måde gå på kompromis med vores sikkerhed.

Senest har vi indgået en forsvarsaftale med regeringen, hvor Mai Mercado forhandlede for os. Det gjorde hun flot, for resultatet er blevet gennemførsel af konservative forsvarsmærkesager som væsentlige flere værnepligtige (7500 i alt), og at det med aftalen besluttes, at Hærens 1. brigade skal opbygges til en tung brigade. Samtidig får Danmark endelig styrket sit luftforsvar ved at anskaffe jordbaseret luftforsvar i form af ét langtrækkende og to kortrækkende luftforsvarssystemer. Og det er bare en del af det, som er i aftalen.

Mange beslutninger udstår endnu for vores forsvar, og vi har utvivlsomt forsat større ambitioner end regeringen, men retningen er den rigtige, og vores fokus er intenst. Det er ikke kun befolkningens sikkerhed, som vi skal kæmpe for. Det er også klimaet og den danske natur. Det tager vi alvorligt i vores parti, også selvom det er svært og ofte ubekvemt. For som det er nu, så bliver det svært at holde temperaturstigningerne nede og nå klimamålene, som vi jo faktisk har lovet hinanden i Parisaftalen.

Vi kommer til at gå langt for at redde naturen og biodiversiteten, bekæmpe klimaforandringerne og ikke mindst sikre uafhængighed af fjendtlige lande gennem grøn energi. Vi er i gang, og vi kommer kun til at skubbe hårdere på.

Vi har bl.a. foreslået en akutpakke 2 for at redde vores vandmiljø. Et udspil, som får opbakning fra såvel grønne organisationer som Landbrug & Fødevarer. Vi har også sammen med andre partier lavet udspil om at sikre 10% strengt beskyttet natur. Og der kommer mere. For vi er og bliver det grønne parti i den blå familie.

Indsatsen mod klimaforandringer og et forbedret miljø handler for os jo ikke kun om, at det er det rigtige at gøre. Det er også det eneste at gøre, hvis vi og de kommende generationer skal kunne se os selv i øjnene.

Kampen for klima, dyreliv og naturen er faktisk ærkekonservativ. Det er en kamp for vores fædreland og for vores historie. En kamp for alt det, som vi skal give videre. Det kommer til at have en pris, det ved vi. Men prisen for ikke at gøre noget, den er ubærlig. Vi er klar til den grønne omstilling. Både for klimaets skyld, men også for vores og vores kommendes skyld.

Vi gør jo alt det her for vores familier. Både dem, der er her nu, og dem, vi glæder os til at møde. Det ville også være ønsket fra alle dem, der ikke er her længere. Familien er nemlig vores vigtigste fællesskab, som binder os sammen og giver os mening i livet.

Derfor er vi nødt til at tale om, hvor pressede de danske familier er. Den dårlige samvittighed over ikke at have tid nok med sine børn og sine kære. Ikke at føle sig på toppen, når man er på arbejde. Ikke have overskuddet til det nærvær, som er så vigtigt for vores samhørighedsfølelse. Særligt børnefamilierne, føler de har trange kår.

Skærmtid fylder mere og mere, teenagerne bliver ulykkeligere, og det kniber med at få besøgt sine egne forældre. Der skal hentes og bringes – og hvad skal vi egentlig have at spise? Det er ikke på Christiansborg, at familierne skal detailstyres. Lad os starte med at få det på plads. I virkeligheden skal politikken kende sin plads. Ved at give plads til familierne.

Når familierne har det godt, så har Danmark det godt. Det plejer vi at sige i Det Konservative Folkeparti, og det holder vi fast i. Derfor bliver vi ved med at kæmpe for, at vores familier kan have det godt. Men også for, at de kan få plads og mulighed for at udvide sig. I dag er det svært og omkostningsfuldt at etablere sig som familie. Barnevogn, bleer, et barnesæde til bilen. Måske skal man endda have en bil, eller har brug for en større.

Senest har vi foreslået, at nybagte forældre kan modtage en check på 20.000 kroner, når de får et barn. Mod en lidt lavere børnecheck over tid. På den måde koster forslaget ikke noget. Betyder blot, at familierne kan få pengene, når de tungeste udgifter melder sig. Det skal nemlig handle så lidt som muligt om økonomisk råderum, og så meget som muligt om børnene, når de kommer. Vi ønsker, at flere lettere kan overskue at få de børn, som de drømmer om. Det er en fremtid, vi gerne vil være med til.

Vi drømmer generelt om en fremtid og ikke mindst nutid, hvor danskerne får et bedre liv sammen med deres nære og kære. Det er efter min mening, netop det vi som parti skal have fokus på. At skabe rammerne for det gode liv. På hver vores måde. Med hver vores drømme.

Der er ingen, der siger, at det bliver let. Vi har sat barren højt, og det skal vi også. Jeg og resten af folketingsgruppen vil træde ind ad døren til de politiske forhandlinger med familierne, vores klima og vores forsvar i tankerne. Vi vil ikke vige for de vigtige aftaler, der skal underskrives. Der skal være et klart, konservativt aftryk, som vi kan være danskerne bekendt.

Så kan vi give et samfund videre til de kommende generationer, der vil være helt fantastisk. Det går vi aldrig på kompromis med, hverken i går, i dag eller i morgen.