Er kønsopdelt svømning udansk?

Af Christian Baller, Byrådsmedlem Aarhus Byråd

Efter en lang sommerferie blev agurketiden afløst af det første byrådsmøde midt i august. En af de sager, der har fyldt en del i medierne, og som måske også har optaget læserne af dette nyhedsbrev, er spørgsmålet om mulighed for kønsopdelt svømning i kommunens svømmehaller. Tilbage i april stillede Venstre (V) og Danmarksdemokraterne (DD) et politisk forslag om et forbud mod netop
kønsopdelt svømning på opfordring af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), der forinden havde sendt et brev til Jacob Bundsgaard med ordlyden om, at kønsopdelt svømning ifølge ham var ”udansk” og med til at ”undergrave integrationen”. Man kunne således fristes til at tro, at et forslag om et forbud ville komme fra Socialdemokratiet, men da der tilsyneladende ikke var politisk overensstemmelse mellem Christiansborg og den socialdemokratiske byrådsgruppe på rådhuset, blev det Jakob Søgaard Clausen (DD) og Gert Bjerregaard (V), der løb med overskrifterne (som så ofte før vil nogle nok påstå).

Når det gælder værdipolitik, tror jeg de fleste vil være enige med mig i, at vi i Konservative plejer at være ret tydelige, men sagen her er mere kompleks end som så, og derfor var vi også tilbageholdende med at tage endelig stilling ved første behandling i byrådssalen. For hvad handler forslaget egentlig om – er det, som ministeren og forslagsstillerne mener, et forsøg på at dæmme op for negativ, social kontrol og det, der er ”udansk”? Eller er det letkøbt forsøg på at fremstå ”hård” i værdipolitikken og sætte dagsordenen i medierne? Efter flere overvejelser hælder vi mest til det sidste – af flere grunde:

For det første er der tale om et politisk forslag, der slet ikke er lovhjemmel til. Vi kan som kommune ikke gå ind og forbyde en lovlig foreningsaktivitet som f.eks. kønsopdelt svømning, og det ved forslagsstillerne udmærket. Så alene det faktum gør diskussionen lidt tyndbenet. For det andet så er kønsopdelte aktiviteter helt normalt ude i foreningerne lige fra fodbold og spejder til madlavning og sangkor, så der er ikke noget kontroversielt i et kønsopdelt svømmehold, og det er værd at nævne, at deltagerne tæller en lang række forskellige grupper, som af den ene eller anden grund ønsker at svømme med andre af samme køn. Og for det tredje, så ville et forbud – hvis det ellers var juridisk muligt – være et eklatant brud med den årelange tradition for armslængdeprincippet, altså at vi som politisk valgte ikke blander os i de enkelte, kulturelle aktiviteter. Og dét ville om noget være udansk.

Når det så er sagt, så anerkender vi, at forslagsstillerne har en pointe i, at der kan forekomme negativ, social kontrol, hvis f.eks. en muslimsk pige kun må gå til svømning på et pigehold af religiøse årsager. Det er vi naturligvis lodret imod, og derfor bakker vi også 100 % op om den byrådsbeslutning fra 2017, hvor kønsopdelt svømning blev afskaffet i den kommunale åbningstid. Hvad der så foregår i foreningerne uden for åbningstiden, kan vi sådan set ikke blande os i, så længe det er inden for lovens rammer, naturligvis.

Men vi vil, på linje med flere af de andre partier, meget gerne tage den vigtige dialog med de foreninger, der måtte have en religiøs/”udansk” dagsorden, så vi ad demokratisk vej kan påvirke medlemmerne til bedre integration – og ikke mindst til at fortsætte med at svømme! Det mener vi faktisk er langt mere dansk end et forbud. Af samme grund erklærer vi os også enige med Bertel Haarder, der bl.a. som minister har sagt, at man ”godt kan være imod noget uden at forbyde det.” Den sætning indkapsler sagens kerne på fornemste vis.

Jeg håber, at ovenstående har givet en forståelse for, hvorfor vi valgte at forkaste forslaget fra V og DD.