Peter Sporleder overtager posten som politisk ordfører for Konservative i Aarhus byråd
Pressemeddelelse
Mette Skautrup vil fokusere på at få krisecenter for børn og unge til Aarhus
Hvad betyder det for den Konservative gruppe i byrådet?
Mette Skautrup sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget, er formand for Udvalg for International Arbejdskraft, medlem af Social- og beskæftigelsesudvalget, hun virker som bestyrelsesmedlem i Aarhus Festuge og bestyrelsesformand for Værestedets venner. Mette ønsker derfor at træde tilbage som politisk ordfører for den Konservative byrådsgruppe.
Mette Skautrup udtaler “Jeg har i flere år arbejdet for at få et krisecenter for børn og unge til Aarhus. I november afsatte folketinget midler til at oprette et krisecenter i Vestdanmark. Det er rigtig gode nyheder, men placeringen er ikke valgt endnu, og derfor er det helt afgørende, at vi nu sætter alle kræfter ind på, at krisecenteret ender i Aarhus, da det er her, det er nemmest at komme til for brugere fra hele Vestdanmark. Det arbejde har jeg brug for at kunne hellige mig fuldt ud.”
Nicolaj Bang udtaler:
”Jeg har fuld forståelse for, Mettes prioritering. Mette lægger en enorm personlig indsats for at hjælpe samfundets mest udsatte – både i og uden for politik. Derfor giver det rigtig god mening, at hun nu sætter alle kræfter ind i slutspurten om at få et krisecenter for børn og unge til Aarhus”.
Peter Sporleder er udpeget som ny politisk ordfører.
Nicolaj Bang fortsætter:
”Jeg er glad for at Peter har takket ja, til at overtage posten som politisk ordfører. Peter har vist sig som en politisk schweizerkniv. Han har de seneste 1,5 år vist sig som en dygtig og samlende gruppeformand og er nu klar til også at varetage posten som politisk ordfører.”
Kontakt:
- Mette Skautrup, Byrådsmedlem – Konservative i Aarhus Byråd 30 82 01 63
- Nicolaj Bang, Politisk Leder – Konservative i Aarhus Byråd 21 38 22 04
- Peter Sporleder, Gruppeformand – Konservative i Aarhus Byråd 29 21 21 83