Integration er ikke kun beskæftigelse

Af Mette Skautrup, Byrådsmedlem Aarhus Byråd

Den danske integrationspolitik har i mange år hvilet på præmissen om, at bare man kommer ud på det danske arbejdsmarked bliver man som tilflytter til Danmark integreret. Men hvor blev dannelsen af i det?

Der er ingen der anfægter det at tale sproget i det land hvor man bor har afgørende betydning for, at man kan blive en del af det fællesskab, som landet byder på.

Men sproget er så meget mere end ord. Den nemme del er at lære hvad hedder de enkelte ting i hverdagen, hvordan får jeg et brød ved bageren, den svære del oversætte betydningen af ordet. For det er når der er en fælles opfattelse af ordene, at man er integreret.

Fx ordet familie. I Danmark er familien, dem som man bor sammen med til daglig, typisk forældre og børnene, det er kernen i de flestes opfattelse af en familie. Men kommer du fra mange andre lande vil familien være væsentlig større, det vil også være bedsteforældre, onkler, tanter og fætre og kusiner. Der er jo ikke noget galt i at vi opfatter det forskelligt, vi skal bare være bevist om vores forskellige opfattelser. For hvad er det der sker når en ansat, med ikke danske rødder, læser i personalehåndbogen at man har gratis fri til begravelse ved nærmeste pårørende og en kusine er gået bort, så vil den ansatte tænke, at jeg har gratis fri. Er det nærmeste familie, det vil nok være usædvanligt hvis det kan tolkes sådan.

Ordet ansvar, hvad betyder det i forhold til at være borger i Aarhus? Hvilket ansvar har man som forældre når man har et barn i skole. Igen kan vi sagtens oversætte ordet, men hvad det betyder i handling, er straks meget mere vanskelig.
Derfor er det vigtigt, at man som en del af sin integration ikke kun lære sproget for at arbejde eller arbejde for at lære sproget – for sproget er så meget større end beskæftige. Det er også alt det, som ikke bliver sagt, men som du forventes at vide som borger i dette land.

Når man ikke lærer sproget, og den kultur som er i sproget, sætter vi børnene i en klemme og efterlader dem med ansvaret for at forældrene forstår den danske forståelse af ordet. For de kan sproget, forstår nuancerne og kan mere end at oversætte ordene. Derved kommer de i en klemme, hvilke tolkninger af fx ordet familie er rigtig, de skal balancere mellem 2 kultur.

Derfor er det vigtigt at alle i familien lære og forstår dansk, forstår er ikke kun i betydningen af at kan oversætte et ord.

I Danmark har man mulighed for at lære sproget gratis, men det rækker ikke. Derfor skal der være krav om undervisning i dansk, dansk kultur og litteratur hvis ikke man er på arbejdsmarkedet. For dansk er meget mere end bare ord, og de læres ikke kun i hjemmet.”