Juulen varer lige til påske

Af Mona Juul, klima- og erhvervsordfører, Det Konservative Folkeparti

Det er lige om hjørnet. Foråret. Det begynder at gro frem, og de flere lyse timer varsler, at vi går en dejlig tid i møde. Det er den bedste tid på året, synes jeg. Foråret gør forventningsfuld og nysgerrig. Man ser bare på tingene med nye øjne. Friske øjne.

Det er der også behov for i det politiske. Det er rigtigt set af den nye regering, at tingene ikke bare kan gøres som altid. For når vi gør som vi plejer, så bliver det som det plejer. Og det er ærlig talt det sidste vi har brug for. Uanset om vi taler sundhed, forsvar, klima og meget andet. Der er simpelthen for meget, der bare ikke er godt nok.

Folk dør af kræft, fordi de ikke bliver behandlet i tide. Midler til en brigade i forsvaret er pist væk. Det samme er brigaden. Klimaet kalder på handling, men det meste ender blot i dyre ord.

Desværre har den nye regering efter min mening ikke vist, at de er opgaven voksen. De siger ind imellem det rigtige, men gør konsekvent det forkerte. Det kan vi ikke bruge til noget. Med Mette Frederiksen for bordenden, en rejselysten Lars Løkke Rasmussen og en syg Jacob Ellemann, er det ærlig talt også svært at se projektet lykkes.

At starte med at skrotte Store Bededag var selvfølgelig helt skørt. Ikke bare fordi det er upopulært og et angreb på vores værdier. Men også fordi der jo er stor tvivl om, hvorvidt det overhovedet har en væsentlig effekt på økonomien. Og det var ellers hele formålet måtte vi forstå. Virkelig inkompetent og stædigt. Vi var med til at samle alle partier udenfor regeringen, men lige meget hjalp det desværre.

Et andet eksempel er den meget overraskende og vilde melding at sætte de såkaldte åben-dør-ordninger i bero. Altså sætte havvind i bero. Midt i en energikrise som regeringen ellers ikke har forsømt enhver lejlighed til at tale op. Det er helt ubegribeligt. Endelig var der kommet skub i ordningen, og mange aktører søgte om at sætte havvindmøller op. Præcis som vi havde intentioner og håb om. Men nej. Først fik EU skylden. Men den gik alligevel ikke. Det handler nemlig om, at regeringen vil have aktørerne til at spytte nogle flere penge i statskassen. Fint, men så plejer man lige at melde de ændrede betingelser til nye ansøgere, fremfor at træde på bremsen. Jeg kaldte straks ministeren i samråd, for det her sætter den grønne omstilling på pause, og efterlader investorer i vedvarende energi i en usikker situation. Det er det sidste, vi har brug for.

Endnu et eksempel er regeringens mildt sagt mærkværdige uddannelsesudspil, hvor man foreslår at halvere kandidatuddannelserne, men ikke rigtig kan forklare hvorfor. Det er en meget speciel omgang regeringen her udviser i fht vores dyrebare uddannelser. Overfor de studerende og overfor virksomhederne som på ingen måde heller har udtryk begejstring. Tværtimod. Det kaldte naturligvis på et modspil. For hvis vi skal gøre noget ved vores universitetsuddannelser, så lad os da skære ned på de uddannelser, der uddanner til arbejdsløshed. Og i stedet for at gamble med kandidaterne, så lav et afgrænset forsøg fremfor et gennemgribende eksperiement. Igen kommer vi med løsninger, der også her giver det øgede arbejdsudbud, som måske reelt var det regeringen gik efter. Bl.a. rektor på Aarhus Universitet var meget positiv overfor vores udspil og kaldte det for mere eftertænksomt og snusfornuftigt end regeringens forslag. Jeg kan kun give ham ret.

Så ja, vi prøver faktisk at være konstruktive og samarbejdende. For Danmarks skyld. Men også markere hvor vores linjer er. Også for Danmarks skyld. Den position kan jeg godt lide, og jeg har absolut ikke mistet lysten til det politiske arbejde. Det er sådan set også meget godt. For med 7 ordførerskaber har jeg rigeligt at se til.

Jeg er desuden kommet i partiledelsen som gruppenæstformand. Det gik jeg ihærdigt efter. For efter det skrækkelige valg har jeg umådelig stor lyst til at bidrage til, at det næste valg bliver SÅ meget bedre. Jeg håber min erfaring og forhåbentligt gode forslag kan komme i spil, og arbejder lige nu med partiets fremtidige strategi og position.

Det vigtigste i det arbejde er, at alle har is i maven. Pak utålmodigheden væk (jep, jeg ved godt at det er svært) – og vent. For det tager tid. Husk også at det mest er kommentatorer, der hver uge skal finde på noget nyt at sige, der går op i om vi har en melding på det ene eller det andet. Lige nu er vi som parti i en position, hvor vi ikke skal spilde krudtet. Lad os i stedet holde det tørt. Og så fyre den af når tid er. Det er sådan, vi kommer videre. Mod nye højder. Igen.

Vores politik fejler ikke noget. Der må dog godt være mere af den, og så skal formuleringer, budskaber og kommunikation sidde lige i skabet. Det er en disciplin – og vi kan godt. Jeg mener målet må være, at danskerne ser på os med nye friske øjne. Måske endda forventningsfulde og nysgerrige. Præcis som foråret.