Konservative opstiller 24 kandidater til Kommunalvalget 2021
Det Konservative Folkeparti har på dagens opstillingsmøde valgt yderligere 23 kandidater til opstilling til kommunalvalget d. 16. november. Da Steen Stavnsbo allerede i August 2020 er valgt som Konservativ Borgmester- og Spidskandidat til KV21, når det samlede antal konservative kandidater til byrådsvalget senere i år op på 24.
Efter dagens opstillings generalforsamling i Århus Konservative Vælgerforening (ÅKV), hvor såvel det lokale valgprogram som listen med de yderligere 23 kandidater blev godkendt, udtaler Michael Salling, Formand for ÅKV: ”Det er selvfølgelig en stor glæde at kunne opstille både et stort og stærkt kandidathold som dette. Jeg glæder mig meget til sammen med kandidaterne og medlemmerne at sikre et godt valg for Det Konservative Folkeparti til november”
Steen Stavnsbo, politisk leder og spidskandidat, udtaler ”Vi har både fornyelse og tung politisk erfaring især i vores top 10, hvor vi også tilfældigt – men glædeligt – er endt med 5 kvinder og 5 mænd. Men jeg glæder mig i det hele taget over den gode balance der er i vores kandidatfelt. Det er et hold med en rigtig god bredde i livs- og erhvervserfaring, alder og køn og med en god geografisk spredning i kommunen, og jeg ser frem til et tæt samarbejde om at sikre et rigtigt godt resultat til kommunalvalget 16. November i år”
På listens Top 10 finder man ud over Steen Stavnsbo (1) også en del andre erfarne politikere, som Mette Skautrup (2), Peter Sporleder (3), Nikolaj Bang (4), Ango Winther (6) og Theresa Blegvad (8), men der er også 4 helt nye navne i top 10 i form af Purnima Erichsen (5), Sebastian Kaimson (7), Lotte Petersen (9) og Golriz Ghozati (10). Tallet i parentes angiver kandidatens placering på listen.
Bestyrelsen har samtidig fået mandat til at supplere listen efterfølgende og det er således muligt at øge det endelige antal Konservative kandidater på stemmesedlen til kommunalvalget d. 16. november i år.
Listen over kandidater til kommunalvalget 2021
Nr. | Navn | Bopæl |
1 | Steen Stavnsbo | Aarhus C |
2 | Mette Skautrup | Lystrup |
3 | Peter Sporleder | Højbjerg |
4 | Nicolaj Bang | Brabrand |
5 | Purnima Erichsen | Højbjerg |
6 | Ango Winther | Viby |
7 | Sebastian Kaimson | Aarhus C |
8 | Theresa Blegvad | Højbjerg |
9 | Lotte Petersen | Aarhus C |
10 | Golriz Ghozati | Åbyhøj |
11 | Jens Salling | Aarhus C |
12 | Heidi Printzen | Risskov |
13 | Benjamin Tvede | Spørring/Trige |
14 | Susanne Lund | Hasselager |
15 | Ole Lindeborg Johansen | Solbjerg |
16 | Henri Schumann | Risskov |
17 | Jacob Skjærris | Malling |
18 | Mathilde Røntved Carlmar | Åbyhøj |
19 | Jens Thomsen | Mårslet/Tranbjerg |
20 | Emil Karlebjerg | Aarhus C |
21 | Daniel Møller Kongsgaard | Viby |
22 | Lennart Sørensen | Tilst |
23 | Christian Baller | Aarhus C |
24 | Poul Henning Vietz | Åbyhøj |