Tilbage til rødderne

Af Mona Juul, Folketingsmedlem Det Konservative Folkeparti

Jeg bliver altid lidt urolig, når nogen siger at der er ro på. For det er der jo ligesom aldrig. Men der vist heller ingen tvivl om, at vi befinder os i særdeles omskiftelige tider. Sådan både i det store og det små – og sågar i Det Konservative Folkeparti. Fra den skrækkelige krig i Ukraine og klimaforandringerne der ikke just er blevet mindre til hverdagens stressede familier, ensomme ældre og unge der mistrives til os konservative der tabte valget, og nu kæmper for at komme op til overfladen igen.

Det kalder på omtanke, og det er afgørende, at vi kender os selv, vores rødder og vores værdier. For det er dem, der tidligere har bragt os gennem svære perioder. Både når vi snakker krig, familie og politik.

Den gode nyhed er, at vi har det, der skal til for at gøre noget ved det. Hvis vi samles om det, der betyder noget. Hvis vi løfter i flok. Hvis vi holder fast i vores rødder.

Og vi har grund til at være optimistiske. For vi bør være bevidste om, at vores værdier har en historie og er blevet tryktestet mange gange gennem tiden. Opgaven er nu at holde fast i værdierne.

I det hele taget har vi fået et fantastisk land i gave af vores forældre og generationerne før dem. Det forpligter. Vi har Danmark til låns og skal give det videre i mindst lige så god stand. Det kræver, at vi passer på vores traditioner, dyrker de lokale fællesskaber og hjælper vores familier. For når vi gør det, investerer vi i overskud, kærlighed og samhørighed. Det er helt grundlæggende for os mennesker.

Det begynder som altid med os selv. For fællesskabet står på skuldrene af mennesker, der tager ansvaret på sig. For mig er idealet, at alle bliver i stand til at være dét menneske, der gør en positiv forskel for andre.

Lyder det flot? Det håber jeg. For jeg har været med til at lave den nye konservative grundfortælling, som er lidt som en fundament. Ikke et færdigt hus, men et vigtigt fundament. En krog vi kan hænge vores politiske budskaber på, og som forhåbentligt kan bekræfte, hvorfor vi er konservative.

Vi skal se den nye fortælling – som egentlig er en gammel fortælling på en lidt mere moderne måde (ikke for moderne naturligvis) – som et fundament – som en god start. På at komme videre og på noget at stå på. Og noget at gå med.

Opgaven er nu at arbejde videre på huset – på det politiske. Det strategiske. Det fremadrettede. Også kommunikationsmæssigt hvor vi skal stå skarpere, stærkere, tydeligere.

Det er ikke nogen nem opgave både at være nuanceret og balanceret og så samtidig kommunikere enkelt og markant. Være proaktiv og positiv og så samtidig være i opposition og kalde regeringens gentagne kovendinger og bluff. Være relevante, troværdige og differentierede når alle andre kæmper om præcis det samme.

Men vi kan godt. Sammen.

Det er nu – som vi beder andre om i vores fortælling – at vi også selv tager ansvaret på os. Ansvaret for at blive så stærke, at vi kan være noget for andre.

Vi er som parti i fuld gang med at rejse os. I fællesskab. For selvom vi ikke altid er afhængige af hinanden, hænger vi sammen.

Jeg moser på – og har du lyst til at læse mere så tjek partiets hjemmeside her