Monas Juul
Af Mona Juul, Folketingsmedlem Det Konservative Folkeparti
Det er den tid på året. Den tid hvor jeg som folketingsmedlem med mange ordførerskaber har allermest travlt. Jeg pisker fra forhandling til forhandling. Fra møde til møde. Fra lovforslag til lovforslag. Jeg når det hele. Også at trække vejret helt ned i maven, forberede grundigt og tænke mig godt om. For det vil jeg. Både overleve og gøre det så godt som muligt.
Det jeg ikke når, er alt muligt andet. Det er godt, at jeg på trods af mit efternavn ikke er den store julenisse, for jeg får ikke pyntet op, bagt småkager og deltaget i diverse julehygge kom-sammen-arrangementer. Jeg er heller ikke på udvalgsrejser som fx klimatopmødet COP 28 i Dubai. Jeg kan ikke finde tiden, og jeg ved virkelig heller ikke, hvad det skulle hjælpe, at jeg sad i en stor sal med en oliesheik for bordenden. Ærlig talt vil jeg hellere se, om jeg kan gøre en reel forskel.
Desværre er regeringen noget af en udfordring. På den ene side vil de gerne rose sig selv for at favne bredt. På den anden side agerer de præcist som frygtet. Nul involvering. Take it or leave it. Samtidig er regeringen ikke bleg for at kritisere oppositionen for at være svag. Det er pænt mageløst, når nu alle ved, at regeringen har flertallet. I hvert fald lidt endnu. For hvis der bliver ved med at falde Moderater fra, så kan vi jo hurtigt få en ny situation.
Lige nu forhandler jeg opsætning af vedvarende energi på land. De såkaldte energiparker. Her er jeg meget på naturens side, og det holder af uransagelige årsager hårdt. Men jeg tror på at det lykkes. Det vil være godt, for jeg er lige gået fra forhandling om flyafgift. Det der med at bruge indtjeningen på at forhøje ældrechecken, handler jo på ingen måde om klimaet. Selv Ældre Sagen mener, at det er helt skævt. Samtidig lægger vi sammen med de røde partier max pres på regeringen mht klimamål 2025.
Regeringen er nærmest gået i bakgear, og deres klimaudspil er pivringe. Det er nok også derfor, at regeringen nu har lavet et nyt såkaldt Grønt Udvalg. Det er en desavouering af klimaministeren, men jeg håber da, at det får regeringen i gear. Når jeg ser listen over medlemmer må jeg dog erkende, at min optimisme ikke ligefrem er stor: Nicolai Wammen, Troels Lund Poulsen, Lars Løkke Rasmussen, Lars Aagaard. Magnus Heunicke og Jacob Jensen. Grøn skal vist tages med et gran salt. Og så har jeg endda slet ikke nævnt diversitet.
På erhvervsområdet er jeg ved at dykke ned i pengetanksreglen. Altså at ejere af ejendomme beskattes ekstra hårdt ved succesion. Det giver ærlig talt ikke meget mening. Ligesom jeg ikke mener, det giver mening. at regeringen har droppet at lave en ny epidemilov. Det betyder nemlig at virksomheder, selvstændige og arbejdspladser står uden retskrav i fald vi igen rammes af en epidemi, og staten lukker dem helt eller delvist ned. Det mener jeg faktisk er skandaløst, og jeg samlede derfor hele oppositionen til at hjælpe med at lægge pres på regeringen. Jeg håber det virker og at det lykkes at få genoprettet retssikkerheden.
Til gengæld kan vi åbenbart se langt efter udspil på iværksætteri. I mellemtiden starter iværksættere bare op i andre lande. Ligesom vi igen kan se langt efter ældreudspil og udspil til grøn omstilling af landbruget. Det begynder at blive lidt pinligt, eftersom regeringen igen og igen forsøger at sælge sig selv som den ansvarlige og handlekraftige regering. Uanset kritikken og utålmodigheden her fra så vær ikke i tvivl om, at jeg altid går til makronerne og altid forsøger at være konstruktiv. Jeg hylder meget, at vi er borgerlige stemmer der arbejder. Og jul – det bliver det altid. Det ender med, at jeg glæder mig.